Hvad er BreathCTRL-metoden?

BreathCTRL handler ikke om at lære en ny teknik. Det handler om at genopdage en evne, du allerede har - og lære at tage kontrollen tilbage og bruge den strategisk, så du kan performe bedre og være mere effektiv i din arbejdsdag.

Metoden bygger på fire nøgleelementer:

1. Bevidsthed – Lær at lægge mærke til dit åndedræt

Første skridt er at opdage, hvordan du egentlig trækker vejret i forskellige situationer. For mange sker vejrtrækningen automatisk og ubevidst – men alligevel ændrer den sig hele tiden.

Når du er presset, bliver åndedrættet hurtigere og kortere. Når du slapper af, bliver det dybere og mere roligt.
Ved at lære at observere din vejrtrækning i hverdagen, begynder du at opdage mønstre: Hvornår holder du vejret? Hvornår hyperventilerer du en smule? Hvornår bliver dit åndedræt roligt og naturligt?

Du lærer at tjekke ind med dig selv – ikke for at ændre noget, men for at øge din bevidsthed. Det er første skridt mod at tage kontrollen tilbage.

2. Forståelse – Få indsigt i hvordan dit åndedræt styrer kroppen

Din vejrtrækning påvirker stort set alle systemer i kroppen: Nervesystem, blodtryk, muskelspændinger, fordøjelse, søvn og mental skarphed. Og omvendt påvirkes din vejrtrækning af, hvordan du har det.

Ved overfladisk vejrtrækning bruger du kun den øverste del af lungerne. Det begrænser iltoptagelsen og aktiverer det sympatiske nervesystem – kroppens kamp/flugt-tilstand. Samtidig puster du for meget CO₂ ud, og det forstyrrer balancen i blodets iltoptag. Kroppen kommer i ubalance – og det kan mærkes som træthed, uro, dårlig søvn og mental støj.

Når du forstår disse mekanismer, begynder du at se dit åndedræt som et styresystem. En nøgle til at optimerer din performance, effektivitet og fokus, men også til at geare ned, efter den store opgave eller efterarbejdsdagen.

Hvis du vil vide mere om hvad der sker i kroppen læs mere her

"Dyb og langsom vejrtrækning aktiverer din afslapningsrespons, hvilket hjælper med at regulere hjerterytme, blodtryk og vejrtrækningsfrekvens. Dette fremmer afslapning og reducerer stressniveauet."

Kilde: News-Medical

3. Teknik – Lær konkrete øvelser du kan bruge med det samme og træn dem

Når du først har skabt bevidsthed og forståelse, er næste skridt at lære teknikkerne, og træne dem. BreathCTRL arbejder med fire gennemtestede vejrtrækningsformater, Calm, Time out, Recharge og Let go som hver har deres egen fysiologiske og mentale effekt.

Du lærer at:

  • Aktivere det parasympatiske nervesystem og skabe ro

  • Nulstille dit system mellem opgaver

  • Booste energi og fokus – uden koffein

  • Geare ned efter opgaven og dagen og sove bedre

Øvelserne er enkle, men effektive – og designet til at kunne bruges midt i hverdagen ved skrivebordet, undermødet, i bilen, toget, på cyklen, eller mens du venter på kaffen bliver klar.

4. Implementering – Gør det til en del af din hverdag

Den største forandring sker ikke, når du kender øvelserne – men når du bruger dem. Derfor er implementeringen en vigtig del af metoden.

Du lærer, hvordan du:

  • Knytter øvelserne til daglige rutiner og overgange

  • Bruger korte tjek-ind punkter til at justere din tilstand i løbet af dagen

  • Gør åndedrættet til et aktivt og naturligt ”redskab i din værktøjskasse” – ikke en ekstra to-do

Det handler ikke om at gøre mere – men om at gøre det bevidst og målrettet, på det rigtige tidspunkt.
Når det først er integreret i din hverdag, bliver din vejrtrækning en slags remote control for dit nervesystem, dit fokus og dit energiniveau.
Effekten kan mærkes med det samme – men for hver gang du træner, styrker du samtidig dit system, så du hurtigere kan skifte:

Fra høj intensitet til ro.
Fra udkørt til skarp.

I workshoppen arbejder vi aktivt med alle fire elementer – hands-on. Læs mere her

Vil I arbejde videre og sikre forankring over tid? Læs om forløbet her

”… Breathwork, or the action of controlled breathing, is a powerful and simple technique that can be used to alter physical and mental states. Studies show that it can regulate the heart rate, lower blood pressure, and even reduce stress."

- James Nestor, Breath: The New Science of a Lost Art

Foto Kredit The Dr. Gundry Podcast – CC BY 3.0, via Wikimedia Commons

Hvad får du ud af det?

Når du arbejder med vejrtrækningsøvelserne i BreathCTRL-metoden, vil du opleve, at selv små justeringer kan gøre en mærkbar forskel.
Over tid vil du kunne:

  • Skærpe dit fokus og træffe hurtigere og bedre beslutninger
  • Øge din energi og udholde længere arbejdsstræk uden at brænde ud
  • Stå stærkere i pressede situationer – med overblik og ro
  • Restituere bedre og forbedre din søvnkvalitet
  • Øge din mentale kapacitet og præstere med større overskud

Control your breath. Control your day.

Rønnegade 24
2100 København Ø
CVR: 37923419

Skab skarphed og overblik – med få minutters bevidst vejrtrækning

Tilmeld dig BreathCTRLs mailliste her og få en enkel og effektiv øvelse sammen med 3 gode råd, som du kan implementere straks.

Copyright © 2025 BreathCTRL - Majken Henriksen

Control your breath. Control your day.

Rønnegade 24
2100 København Ø
CVR: 37923419

Skab skarphed og overblik – med få minutters bevidst vejrtrækning

Tilmeld dig BreathCTRLs mailliste her og få en enkel og effektiv øvelse sammen med 3 gode råd, som du kan implementere straks.

Click here to pick a Field →
Click here to pick a Field →

Copyright © 2025 BreathCTRL - Majken Henriksen